Telefon 40 75 01 75   |   kontakt@gevnoehuset.dk

Omvendt anbringelse / omvendt familiepleje

Vi benytter os af omvendt anbringelse

Omvendt familiepleje er en slags anbringelse i eget hjem med henblik på at mindske risikoen for at der forekommer reel anbringelse.

Det foregår ved, at vi kommer massivt i hjemmet hos den sårbare familier og har fokus på selv de mindste ressourcer og får dem forstørret, så de, bliver tydelige.

Det gør vi blandt andet ved at lære familien at mentalisere og have fokus på mentale tilstande og den vigtige trygge tilknytning.

Vi arbejder gennemgående med mentaliserings baseret tilgang som vores hovedværktøj, men bruger også elementer fra systemisk tænkning ift. hvordan forskellige elementer både i familien og udenfor familien påvirker den enkelte familie.

Det handler blandt andet både om, hvordan forskellige ting italesættes og hvordan de forskellige roller er fordelt.

Der er meget fokus på, at der skabes balance i familien. Herudover bruger vi også elementer fra kognitiv adfærdsteraputisk metode, hvor vi dels guider ift. opdragelse og lærer familien, hvordan man kan have uhensigtsmæssige tankemønstre, der kan have indflydelse på, hvordan følelserne og adfærden i familien er.